Dækker over mjød brygget på udelukkende honning, vand og gær. Sack stammer formodentlig fra vinverdenen ( f.eks. sherry tilsat destilleret sprit for at få alkoholprocenten op).

Sack indeholder en forholdsvis stor mængde restsukker. Det betyder i praksis, at en god sack smager af honningen, der er brugt i brygget.

Vores sack er brygget på én type honning til hver variant. Eksempelvis er vores Mørke Mjød brygget på skovhonning - deraf kommer den mørke, gyldne farve, og derfor har den en dybere, mørkere smag end f.eks. vores Lagermjød, der er på forsommerhonning.

Dækker over mjød hvor der er tilsat frugt eller bær.

Man tilsætter frugt for at give den ønskede smag, men derudover sænker syreholdige frugter bryggets pH til 4; det stabiliserer mjøden og mindsker risikoen for uønskede bakterier og svampe.

Melomel er ikke bare melomel. Nogle frugtmjød har fået egne underkategorier, det gælder:

Cyser- frugtmjødvarianter, hvor den tilsatte frugt er æble/let fermenteret cider.

Pyment- frugtmjødvarianter, hvor den tilsatte frugt er druer. Altså en mjød, der med rette kan kaldes en honningvin.

Rhodomelfrugtmjødvarianter med rosenblade eller hyben.

Capsicumel- frugtmjødvarianter, hvor den tilsatte frugt er chili (som så atter har underkategorier baseret på type chili)

Dækker over mjød tilsat krydderurter.

Overdreven kryddersmag i en sød drik kan være alt fra besk til kvalmende - derfor handler kryddermjød om at trække mellemtonerne frem. Det er kun fantasien, der sætter grænser for valgte krydderier.

I dag drikker folk ofte mjød af vinglas, ølglas eller krus, afhængigt af anledningen og typen af mjød.
• Vinglas bruges ofte til sødere og mere vinlignende mjød, da det fremhæver aromaer og smag.
• Ølglas eller krus bruges typisk til mere robuste eller kulsyreholdige mjødtyper, især i mere rustikke eller middelalderlige sammenhænge.
• Horn eller keramiske krus anvendes primært til temafester, vikingemarkeder eller reenactment-begivenheder.

Så vinglas er meget almindeligt, men det afhænger af stemningen og typen af mjød!

Hvem opfandt mjød?

Mjød er en af de ældste alkoholiske drikke i verden og blev ikke “opfundet” af én bestemt person eller kultur. I stedet opstod den uafhængigt flere steder, hvor honning, vand og vilde gærtyper naturligt fermenterede.

De tidligste spor af mjød stammer fra Kina omkring 7000 f.Kr., hvor arkæologer har fundet rester af fermenterede drikke lavet af honning, ris og frugt. Senere blev mjød populært i Europa, især hos nordboere, keltere, germanere og grækere.

I Norden var mjød tæt forbundet med mytologi og blev betragtet som gudernes drik. Ifølge nordisk mytologi skabte dværgene Kvasers blod, en magisk mjød, der gav digterisk inspiration.

Så mjød blev snarere “opdaget” end opfundet – sandsynligvis fordi honning naturligt gærede i beholdere med vand.

Ja, vikingerne lavede selv deres mjød. Det var en vigtig drik i deres samfund og blev brygget af honning, vand og naturlig gær. Processen var ikke så præcist kontrolleret som i dag, men de vidste, hvordan de kunne lade honningvandet gære og skabe alkohol.

Mjød var ikke en hverdagsdrik, men blev primært drukket ved højtider, fester og religiøse ceremonier. Den blev også brugt som en gave til guderne og i blodpagter mellem krigere.

Brygningen foregik typisk i store ler- eller trækar, og smagen kunne varieres ved at tilsætte urter, bær eller krydderier, afhængigt af hvad der var tilgængeligt

Mjød gik gradvist ud af mode af flere grunde:
1. Øl og vin blev billigere og lettere at producere – I middelalderen blev landbrug og handel mere organiseret, hvilket gjorde kornbaserede drikke som øl billigere at fremstille end honningbaseret mjød. Vin blev også lettere tilgængelig gennem handel, især i kristne områder, hvor klostre spillede en stor rolle i vinproduktion.
2. Honning blev dyrere og sjældnere – Efterhånden som sukker blev mere udbredt i Europa fra 1500-tallet og frem, blev honning mindre almindeligt som sødemiddel, hvilket gjorde mjød dyrere at producere end øl.
3. Ændrede drikkekulturer – Øl og vin blev de foretrukne drikke i Europa, især fordi de passede bedre til nye brygningsteknikker og sociale vaner. Øllets popularitet steg især i Nord- og Centraleuropa, mens vin dominerede i Sydeuropa.
4. Mjødens stærke tilknytning til hedenske traditioner – I takt med kristendommens udbredelse blev mjød i nogle områder forbundet med gamle hedenske skikke og ceremonier, hvilket også kunne have bidraget til, at den mistede sin status.

Selvom mjød næsten forsvandt fra almindelig brug, har den fået en renæssance i nyere tid, især blandt folk med interesse for vikinger, middelalderkultur og håndværksbryggeri

Ja, mjød er på vej tilbage, omend i en nicheform. De seneste år har der været stigende interesse for håndværksbryggeri og historiske drikke, hvilket har givet mjød en ny plads på markedet.

Flere faktorer spiller ind:
• Vikingeboomet: TV-serier som Vikings og The Last Kingdom har øget interessen for nordisk kultur, herunder mjød.
• Håndværksbølgen: Mange mikrobryggerier eksperimenterer med mjød, ofte med moderne twists som frugttilsætninger og krydderier.
• Gourmet & specialdrikke: Mjød appellerer til folk, der søger unikke og kvalitetsbetonede drikke, især fordi den kan variere fra tør og vinlignende til sød og dessertagtig.
• Festivaler & reenactment: Historiske markeder og middelalderfestivaler har gjort mjød populært igen som en autentisk drik.

Selvom mjød næppe bliver lige så udbredt som øl eller vin, vinder den stadig mere frem – især blandt entusiaster og specialbutikker.bidraget til, at den mistede sin status.

Selvom mjød næsten forsvandt fra almindelig brug, har den fået en renæssance i nyere tid, især blandt folk med interesse for vikinger, middelalderkultur og håndværksbryggeri